To års indsats bag ny spændende trilogi

Jeg fortæller om mit arbejde med Fire Folk og Evig Vinter i et interview med Næstved Ugeblad.

Du kan læse hele artiklen her

EVIG VINTER

UDKOM 26. FEBRUAR 2018

En evig vinter har sænket sig over skovene, og Ivalu og hendes flok lider i kulden, mens de forsøger at finde føde i det golde landskab. De er ved at miste troen på, at foråret vil komme, og de skal tage stilling til, om de vil risikere at dø af sult i de skove, de holder så meget af, eller om de skal forlade dem i håbet om at finde et sted, der vil behandle dem mildere.

Sne og frost har også begravet fiskene under en tyk dyne af is ved søerne, hvor Anfred bor med sin flok. Fiskene kan ikke flygte, men de andre dyr er draget mod nord, og flokken overvejer at tage afsked med den verden, de kender. De to folk beslutter uafhængigt af hinanden, at en vandring mod nord er deres bedste chance for overlevelse – ganske uvidende om, at deres prøvelser først lige er begyndt.

Årets e-bog 2016

Årets e-bog på frilæsning.dk er børnenes pris. Over hele landet har elever fra 0. til 6. klasse stemt på deres favorit blandt 5 nominerede historier, udgivet i skoleåret 2015-16. Louise Roholtes gyserhistorie Bellas bror fik både flest stemmer og mange positive kommentarer  undervejs. Læs Bellas bror her.

Det er en gyser, som formår at gøre det velkendte uhyggeligt og kører på følelser og stemningsfyldte beskrivelser af, hvordan Bella har det og oplever de uhyggelige situationer – og det er ofte langt mere uhyggeligt end zombier og varulve. Historien rummer dog så meget  mere og drejer sig om store følelser, som tab, sorg, skyld og tilgivelse.

Louise Roholte formår at ramme målgruppe, genre, sprog og følelser i en spændende og uhyggelig gyser.

Louise Roholte blev i 2016 nomineret til Orlaprisen med historien Provinspiger og er helt klart en forfatter, vi vil komme til at høre mere til fremover.

provinspiger

Orla Prisen

Hurra! min bog PROVINSPIGER er nomineret til Orlaprisen 2016. Bogen handler om veninderne Klara, Simone og Pernille, der heldigvis har hinanden, når tingene er svære.
Følg med her på siden og se videoer med de andre nominerede Carlsen-forfattere i løbet af de næste dage, og så kan du selvfølgelig stemme på dem alle lige her
Og husk – din stemme tæller!

Pallesgavebod

Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers internetunivers, og jeg var månedens forfatter i januar 2016. Det er børnene, der stiller spørgsmålene, og du kan læse interviewet her

logo-2

Før jeg forsvinder helt

Mine nyeste bøger

Før jeg forsvinder helt

En vigtig og alvorlig sommerfuglebog om konsekvenserne ved at blive overset!

Forfatterliv

Jeg skriver for Forlaget Carlsen, og det gør min mor også. I august 2015 blev vi interviewet om, hvordan det er både at være kolleger og mor og datter, og det kan du læse her.

Jagten på juleglæden

“Jeg synes julen er dejlig, men jeg er lidt træt af, at den begynder så tidligt, siger Louise Roholte. Det varer længe får julepynten kommer frem hjemme hos børnebogsforfatteren fra Næstved, men derfor kan man jo godt hygge lidt med stearinlys. I øvrigt har hun netop sendt sin første hestebog »Rose og Lotus« på gaden.”

Læs intervievet om Jagten på juleglæden her.

Forfatterkonkurrence

I sommeren 2013 arrangerede jeg en mini-forfatterkonkurrence i samarbejde med Mødrehjælpen i Næstved. Der var heldigvis rigtig mange børn, der havde lyst til at deltage, og vi modtag bidrag fra det meste af Sjælland. Den yngste deltager var Johanne på otte år fra København S., og hun skrev en tekst om katten, Vilde Viktor. Hvis du vil læse artiklen om konkurrencen og se de to, dygtige vindere, skal du trykke her.